Ledige stillinger

Her kan du se aktuelle stillingsopslag for Svendborg Bibliotek

Vikar på Svendborg Bibliotek med speciale i litteraturformidling

OBS – hvis du har en formodning om at biblioteket er et stille og roligt sted, så skal du ikke søge denne stilling!

Svendborg Bibliotek søger en engageret og udadvendt voksenformidler til et vikariat på 32 timer ugentligt fra 1. oktober 2026 til 1. juli 2027.

Brænder du for litteratur og for at skabe meningsfulde møder mellem mennesker og bøger? Har du lyst til at være en del af et fantastisk bibliotek, hvor relationer, formidling og samarbejde er i centrum? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

Du bliver en del af bibliotekets voksenafdeling og har særligt fokus på litteraturformidling til yngre voksne. Du skal kunne begejstre og inspirere vores brugere gennem både planlagte aktiviteter og den spontane formidling i bibliotekets rum.

Du vil samtidig indgå i bibliotekets daglige drift og være med til at sikre en høj kvalitet i mødet med brugere på tværs af vores biblioteker.

Dine opgaver

· Formidling af litteratur til voksne med særligt fokus på yngre voksne

· Planlægning og gennemførelse af litterære arrangementer og aktiviteter

· Relationsskabende arbejde med borgere og samarbejdspartnere

· Formidling, vejledning og kompetenceudviklende forløb for borgere og grupper

· Spontan formidling og betjening af bibliotekets brugere i det daglige.

· Deltagelse i tværfaglige samarbejder på tværs af biblioteket og kommunen

· Vagtdækning samt materialeopbygning og materialehåndtering på lokalbiblioteker

 

Praktiske forhold

Stillingen er på 32 timer om ugen og er et tidsbegrænset vikariat fra 1. oktober 2026 til 1. juli 2027.

Du indgår i bibliotekets vagtskema, som blandt andet omfatter:

· Mindst en ugentlig vagt til kl. 18.00.

· Vagt hver 5. fredag til kl. 17

· Lørdagsvagt hver 5. uge.

· Dagvagter

· Du bidrager til lejlighedsvis deltagelse i aften og weekend arrangementer

Da stillingen indebærer opgaver på lokalbibliotek, herunder vagtdækning samt materialeopbygning og materialehåndtering, er det et krav, at du har gyldigt kørekort.

Vi tilbyder

· Et bibliotek med høje ambitioner for litteratur, læring og fællesskaber.

· Engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø.

· Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af tilbud til voksne og yngre voksne.

· En alsidig hverdag med både formidling, undervisning, drift og samarbejde.

Dine kompetencer

Du har en biblioteksrelevant kandidatgrad. Du er bredt orienteret i litteratur på tværs af alle genrer, og du holder din viden ved lige.

Ansøgningsfrist: Mandag den 7. september 2026 kl. 12.00 Samtaler: Tirsdag den 15. september og torsdag den 17. september Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Biblioteksle-der Berit Sandholdt Jacobsen på 2964 5308 mellem kl. 9 – kl. 15 eller Voksen-koordinator Tina Karina Mortensen på 2452 7603 mellem kl. 9 – kl. 15.

Svendborg Bibliotek består af et Bibliotek i Svendborg og 6 lokalbiblioteker i Vester Skerninge, Skårup, Stenstrup, Lundby, Thurø og Gudme.